treedfurniture
dansk
english

Adgang til interne dokumenter

Som aftalt på kick off mødet stiller vi fra eScience@KU et sikkert web baseret samarbejdsværktøj til rådighed for projektet.

Systemet bag hedder Minimum intrusion Grid (MiG) og siden her er blot en af de mange komponenter som samarbejdsværktøjet tilbyder.
For at få adgang til de private komponenter i systemet skal du bruge en MiG konto med tilhørende brugercertifikat. Sidstnævnte minder om det du sandsynligvis kender som din digitale signatur (bare uden de besværlige NemID papkort).

Vi anbefaler at du først importerer vores CA certifikat i din browser ved at følge linket her. Det er ikke strengt nødvendigt, men så undgår du at få sikkerhedsadvarsler i det efterfølgende.

For at komme igang går du ind på vores formular til anmodning om brugercertifikat

Du udfylder så felterne som beskrevet nedenfor, dog med den detalje at f.eks. danske tegn som æ, ø og å ikke kan bruges. Erstat venligst sådanne med f.eks. ae, oe og aa.
Full Name: dit fulde navn
Organization: navnet på din virksomhed
Email address: din arbejds-emailadresse
State: (bare lad den stå tom)
Two letter country-code: DK
Password og verify password: vælg en kode du kan huske og gentag den
Comment: Til TreeDFurniture (eller lignende tekst)

Til sidst trykker du på Send-knappen og afventer at modtage en email med dit certifikat og lidt teknisk information om systemet. Bemærk at vi manuelt skal godkende din anmodning, så det kan tage noget tid. De tekniske informationer med certifikatet er specielt henvendt til studerende og forskere der bruger systemet til at lave tunge beregninger, så du skal ikke bekymre dig hvis det forekommer meget teknisk.
De funktionaliteter vi regner med at vi bruger i projektet her kræver ikke en ph.d.-titel at betjene :-)

Når du har modtaget mailen med dit certifikat åbner du den vedhæftede zip fil og importerer cert.p12 filen i din web browser (Internet Explorer, Firefox, Chrome, ...). Vejledning i hvordan det helt præcis gøres afhænger af hvilken web browser du bruger, men de mest udbredte kan findes på vores generelle hjælpesider. De findes desværre kun på engelsk, men det klarer I nok.

Bare skriv til Jonas (bardino@nbi.ku.dk) hvis du har spørgsmål i den forbindelse.

Med certifikatet importeret kan I komme ind på projektets private sider og f.eks. uploade materiale til klassificering af defekter.

copenhagen_university
pasavvaerk
carl_hansen
24automation
innospexion